Hvad er astma?

Astma er en almindelig luftvejssygdom, som ca. 300.000 danskere lider af. Ofte starter astmasymptomerne i barndommen, men man kan også få astma i voksenalderen.

Astma er en kronisk betændelsestilstand i luftvejene, som bl.a. medfører, at slimhinderne hæver, at slimproduktionen øges, og at musklerne omkring luftrørene trækker sig sammen. Sværhedsgraden af astma varierer fra person til person, og for den enkelte kan symptomerne også variere over tid.

Hvornår får man astmasymptomer?

Nogle astmatikere får primært symptomer i visse situationer, når de fx opholder sig i kold luft, anstrenger sig fysisk, indånder generende stoffer som cigaretrøg eller er forkølede. Andre har mere vedvarende symptomer, og de oplever ofte en forværring i forbindelse med fx forkølelse.

Hvad er allergisk astma?

Mange mennesker med astma er allergiske over for stoffer i omgivelserne, hvilket fører til en betændelsestilstand i luftvejene og dermed til astmasymptomer. Dette kaldes allergisk astma. Græs- og birkepollen, skæl fra pelsdyr samt husstøvmider og skimmelsvamp er eksempler på stoffer, der kan forårsage allergi. Personer med allergisk astma kan dog også opleve forværring af andre årsager, fx forkølelse, ligesom personer med ikke-allergisk astma kan.

Ved allergi danner kroppen antistoffer, kaldet IgE, mod naturligt forekommende stoffer, der ikke i sig selv er skadelige for kroppen. Stoffer, der kan fremkalde allergi, kaldes for allergener, og det kan fx være pollen eller forskellige stoffer fra pelsdyr.

Hvilke symptomer er der?

Der er flere tegn og symptomer på astma. Det kan være

  • Hoste: Du kan have tør hoste eller hoste med slim. Hosten kan komme, når du skal sove eller om natten. Eller du kan få hoste i forbindelse med latter, gråd eller anstrengelse. Måske har du langvarig hoste efter forkølelse.
  • Pibende eller hvæsende lyd på din vejrtrækning.
  • Trykken for brystet. Du kan føle det som om der ligger en tung taske på brystkassen.
  • Åndenød eller besværet vejrtrækning. Du kan have symptomer af forskellig sværhedsgrad. Ved svære symptomer kan du fx have hurtig og / eller besværet vejrtrækning i hvile, og måske svært ved at tale i sætninger eller når du ligger ned.


Symptomerne varierer fra person til person – hos nogen dominerer langvarig hoste, hos andre er der periodiske forværringer med hoste og vejrtrækningsbesvær, for eksempel på grund af en forkølelse.

Nogle gange kan der opstå kraftige forværringer med vejrtrækningsproblemer, også kaldet et astmaanfald.

Hvis du har allergi og kommer i kontakt med et allergen, som du har dannet IgE-antistoffer imod, binder allergenet sig til disse antistoffer. Det udløser en allergisk reaktion, der fører til en betændelsestilstand i luftvejene. I næseslimhinden medfører det hævelse og øget produktion af væske, som giver tilstoppet og løbende næse (fx høfeber). I slimhinderne i øjnene opstår der rødme og kløe. I luftvejene kan det medføre hævelse og en sammentrækning af slimhinderne, dvs. astma.

Hvordan stilles diagnosen?

Astma undersøges og behandles i de fleste tilfælde af den praktiserende læge. I tilfælde, hvor der er tvivl om diagnosen, eller astmaen er vanskelig at behandle, kan man have brug for hjælp fra en allergi- eller lungespecialist. Diagnosen stilles normalt ved måling af lungefunktionen (spirometri) eller ved peak flow-måling og dagbogsregistrering.

Allergi bekræftes bl.a. ved en blodprøve, som viser tilstedeværelse af IgE-antistoffer mod mistænkte allergener. Desuden kan små mængder af mistænkte allergener påføres huden, hvorefter man aflæser reaktionen – denne metode kaldes en priktest.

Behandling

Hvad er det vigtigt at undgå?

For en person med allergi er det vigtigt at undgå kontakt med de stoffer, man er allergisk overfor. Selv for ikke-allergiske astmatikere er det vigtigt at foretage mulige livsstilsændringer og forandringer i omgivelserne. Tobaksrygning bør helt undgås.

Forebyggende behandling

Forebyggende behandling spiller en vigtig rolle, og målet er et liv uden astmasymptomer. Dette indebærer, at patienten ikke har perioder med forværring, ikke har natlige symptomer, ikke har symptomer ved anstrengelse med eller uden forudgående medicinering samt har et minimalt behov for anfaldsmedicin (bronkodilatorer).

Behandling

De mest almindelige lægemidler til behandling af astma er lokaltvirkende binyrebarkhormoner, som inhaleres ved hjælp af en inhalator (inhalationssteroid), og bronkodilatorer (såkaldte ß2-agonister), der også inhaleres.
I forbindelse med perioder med forværring eller i mere alvorlige tilfælde, hvor ovennævnte behandling ikke er tilstrækkelig, kan der være behov for at give binyrebarkhormon i tabletform.

Klik her for at se behandlingsmålet

 

Uppdaterad: 28-11-2017